KORUP SOGNS KUNSTFORENING

FRANK BUCHGRAITZ

UDSTILLER DEN 7. – 30. NOVEMBER 2010

Fernisering søndag den 7. november kl. 17.00
 i Korup Sognegård, Korupvej 40

 

 

Kunstner

Frank Buchgraitz

Carolinelundvej 25 c

8700 Horsens

7561 6790/2214 8520

gerda-frank@stofanet.dk

Det er humoren, der er drivkraften, når billedkunstneren Frank Buchgraitz starter med at lægge maling på sine naivistiske billeder. Her bliver der bragt orden i linjer, form og farver og på den måde skabt syntese mellem kaos og orden.

 

Frank Buchgraitz er født i Odense i 1947 og har en idrætsuddannelse fra Syddansk Universitet og er i dag bosiddende i Horsens. Han har undervist i billedkunst og idræt i efterskoleregi i 17 år. Siden 1998 har han været fuldtidskunstner.

 

Han har haft mange udsmykningsopgaver. Bl.a. for Forum Horsens, Velux, Hummel og forskellige efterskoler. Han har udstillet i både ind- og udland. Nu er turen kommet til Korup Sogns Kunstforening. I hele november måned har vi fornøjelsen af at kunne beskue en lille del af hans farverige og humoristiske værker, der altid giver anledning til smil og begejstring, i sognegården.

 

Frank Buchgraitz har allerede markeret sig inden for det naivistiske, hvor han ser stort på perspektiv, vinkler og størrelser. Med inspiration i H.C. Andersens eventyr giver han personerne et stærkt og originalt udtryk, som forstås af både børn og voksne.

 

Hans motivverden er også mytologi, sport og finurlige hverdagssituationer.

 

Vi er meget glade for at kunne præsenterere Frank Buchgraitz og hans værker og siger på gensyn.

 

Bemærk det ændrede tidspunkt for ferniseringen!

ÅBENT: ONSDAG –  KL. 9.00-12.30
TORSDAG OG FREDAG -  KL. 9.00-13.00