KORUP SOGNS KUNSTFORENING

 


 

ANNE BJØRN
UDSTILLER DEN 4. – 31. MARTS 2012

Fernisering søndag den 4. marts kl. 16.00
 i Korup Sognegård, Korupvej 40

ÅBENT: TIRSDAG TIL MANDAG KL. 9.00-13.00

FORENINGENS FORMAND: HANNE NORDENTOFT TLF. 65941617

 

 

 

 

Tekstil/billedkunstner Anne Bjørn

Bæringvej 12, 5610 Assens

Tlf. 64791393

www.annebjorn.dk

annebjorn@mail.dk

Kunstneren vil selv være til stede og fortælle om sine værker.

Kunstforeningen byder som sædvanlig på en lille forfriskning


En lidt kølig oktoberdag i 2011 aflagde bestyrelsen for Korup Sogns Kunstforening besøg på ovenstående adresse. En lille spinkel kvinde bød os hjertelig velkommen. Det var kunstneren Anne Bjørn, og vi gik på opdagelse i hendes værksted, hvor hun fremstiller sine værker.

   Anne Bjørn har siden 2009 i sine tekstiler arbejdet med det lette og transparente udtryk. Hun bruger skyggen, der forstærker værket, er fascinerende i sin foranderlighed og flygtighed. Viser, hvad der er i det „tomme” mellemrum.

   „Jeg vil udtrykke skrøbelighed, det transparente/åbne og styrke det sammenvævede på en gang”, siger Anne Bjørn og fortsætter: Jeg er optaget af at skære ’ind til benet’ for gennem enkelheden at komme med udsagn om styrken, der netop er der. Samtidig er det en kommentar til tidens konsum på alle planer.

   I mine billeder arbejder jeg stort set altid i serier. Mine fotos inddrages på forskellig måde. I de seneste år har det været bosætning, huse og erindringer.

   Jeg har forholdt mig til huset som emne, hvor jeg indgraverer fortidige hustomter i mine billeder og blander dem med andre udsagn. Eller maleriet med husgavle, hvor husene nærmest står som en række aflæselige tegn/bogstaver på lærredet.

   Huset er et urgammelt feministsymbol. Det findes f. eks. på etruskiske kvindegrave fra før vor tidsregning. At husene ikke er beboelige understreger netop, at de skal forstås som symboler, f. eks. en tegning i luften”, slutter Anne Bjørn.

Anne Bjørn har udstillet mange steder i såvel ind- som udland. I foråret 2011 kunne man beskue og beundre hendes værker på den meget smukke udstilling „Værk sted” på Johannes Larsen Museet. Nu kan nogle af værkerne ses i Korup Sognegård i marts måned.

   Mød op og lad jer fange ind af Anne Bjørns magiske værker. Vi glæder os til at se jer.

ÅBENT: Tirsdag til fredag kl. 9.00-13.00