Birthe Knudsen

Overstræde 10

5000 Odense C

Tlf.: 66111909

www.bk-keramik.dk

 

 

Arbejdsområder:  Keramik og billedkunst 

 

Birthe Knudsen er oprindelig læreruddannet og fokuserede i undervisningen på billedkunsten. Senere blev interessen for keramik så stærk, at hun valgte at uddanne sig ved Århus Kunstakademi.

 

Inden Birthe Knudsen i 1998 afsluttede sin uddannelse på Århus Kunstakademi, Afdelingen for keramik, havde hun allerede deltaget i flere udstillinger både herhjemme og i udlandet. Blandt andet The Third International Fine Art Exhibition, Jedda, Saudi Arabien og Kunstnernes Censurerede Sommerudstilling i Tistrup samt Galleri 12, Danmarks Radios Censurerede Udstilling, Århus.

 

Maleriet er til stede som lys, farve og stoflighed. Billedet bygges op af mange lag, således der i glimt opleves stort farvespil. Malerierne er olie på lærred iblandet forskellige keramiske materialer. Dette giver den levende keramiske stoflighed, der er så spændende.

 

De keramiske værker er bygget i hånden i helt enkle, skulpturelle former. Overfladerne, der er porcelænsbehandlede, har smukke lysende, ofte krakelerede glasurer. Inspiration til disse glasurer er hentet i det gamle Kinas Sung-Dynasti. De færdige krukker, fade og kar udtrykker glæden ved arbejdsprocessen med de levende keramiske materialer og udstråler stor farveskønhed, rytme og stoflighed.

 

Uddrag fra folderen Birthe Knudsen, Keramik ● Maleri