FRANS VAN DER WOUDE

UDSTILLER DEN 6. - 31. MARTS 2005

Fernisering søndag den 6. marts kl. 15.00
i Korup Sognegård
Kunstneren vil selv være til stede og fortælle om sine værker.
Kunstforeningen byder som sædvanlig på en lille forfriskning
 

Billedkunstner

Frans van der Woude

Nr. Lyndelsevej 8, Højby

5260 Odense S

Tlf. 64431119

vanderwoude@adslhome.dk

 

Frans van der Woude (født 1957) er hollænder. Allerede som 18-årig blev han optaget på Det Hollandske Kunstakademi. På grund af sin unge alder fik han besked på at rejse ud i verden for at opleve noget. Det gjorde han så. I første omgang rejse han til Norge, hvor han begyndte at dyrke økologisk landbrug.

 

Kunsten blev dog ikke helt lagt på hylden. Blot var det arkitekturen, der nu optog ham meget. For fire år siden kom Frans til Danmark, hvor han genoptog undervisningen i maling og tegning.  Han betegner sig selv som autodidakt.

 

I sin motivverden er Frans facineret af menneskenes figur, kroppe og psyke og arbejder med en ret begrænset palet med temperafarver. Han bestræber sig på det enkle, som i lag kan opfattes flertydigt.

 

Frans har udstillet flere steder i Danmark. I 2004 kunne hans værker  bl.a. opleves i Galleri Lykke i Odense. Her opnåede han stor succes. Nu er turen så kommet til Sognegården i Korup, hvor medlemmerne af kunstforeningen kan glæde sig over hans værker i marts måned.