KORUP SOGNS KUNSTFORENING

 


 

HEIDI MARIE

UDSTILLER DEN 15. APRIL – 20. MAJ 2012

Fernisering søndag den 15. april kl. 16.00
 i Korup Sognegård, Korupvej 40
 

ÅBENT: TIRSDAG TIL MANDAG KL. 9.00-13.00

FORENINGENS FORMAND: HANNE NORDENTOFT TLF. 65941617

 

 

Kunstmaler Heidi Marie Johansen

Kongsbergparken 4C

5400 Bogense

Tlf. 24415139

www.heidi-marie.dk

e-mail: mail@heidi-marie.dk

 

Kunstneren vil selv være til stede og fortælle om sine værker.

Kunstforeningen byder som sædvanlig på en lille forfriskning


„Med nogle af mine billeder vil jeg gerne fortælle en historie, ikke en dybt filosofisk eller alvorlig historie, bare en lille banal en.
Eller antyde noget man selv kan digte videre på”.

 

Sådan siger Heidi Marie Johansen, der har malet i mange år og afholdt udstillinger forskellige steder. Nu udstiller hun nogle af sine værker fra medio april til medio maj i sognegården. Heidi Marie er uddannet filosof med vægt på naturvidenskabelige teorier og æstetiske betragtninger inden for forskellige kunstretninger.

 

I mine billeder arbejder jeg primært med akvarel og akryl på lærred med mange lag maling oven på hinanden. Eventuelt påført med spartel og krakeleringseffekter. Mit farvevalg er udvalgte stærke farver, gerne anvendt som kontrast eller simultant, dog i et afbalanceret forhold.

 

Hensigten med mine billeder er, at de ikke må fremstå som dystre, tunge eller melankolske; så hellere lidt underfundige eller ’skæve’.

 

Derfor maler jeg kun, når jeg er i godt humør. At male er for mig en proces, der sættes i gang af glæde og derfor kan rumme, at et tomt lærred er endnu et nyt eksperiment”.

 

Heidi Maries inspirationskilde er naturen, især havet, historie(r) og fantasiens uudtømmelig univers.

 

Nu får I, kære medlemmer af kunstforeningen og andre interesserede, lejlighed til ved selvsyn at glæde jer over Heidi Maries forunderlige billedverden.

ÅBENT: Tirsdag til fredag kl. 9.00-13.00