KORUP SOGNS KUNSTFORENING

JETTE BÆKGAARD

UDSTILLER DEN 3. – 29. FEBRUAR 2008

 
Fernisering søndag den 3. februar kl. 15.00
 i Korup Sognegård, Korupvej 40

 

 

Kunstmaler/akvarelist/portrætmaler

Jette Bækgaard

Skærskovvænget 2, Funder Kirkeby

8600 Silkeborg

Tlf. 86851126

www.jettebaekgaard.dk

 

 

Den første fernisering i 2008 bliver med den meget eksperimenterende og inspirerende kunstmaler, akvarelist og portrætmaler Jette Bækgaard, der er uddannet fra Århus kunstakademi. Desuden har hun studeret hos malerne C. E. Jacobsen og Knud V. Lauersen.

 

Alene rækken af titler, som Jette Bækgaard anvender om sit eget virke, antyder en forskellighed i hendes arbejdsområder. I juni 2007 blev en alterdug og en messehagel indviet i Ikast kirke. Begge værker er udført i grønt. Den grønne farve symboliserer væksten i den kristne tro, og den grønne messehagel anvendes fra pinse til advent. 

 

Jette Bækgaard er spontan og bevæger sig i forskellige motivkredse. Når hun er optaget af et tema eller en oplevelse, omsætter hun  indtrykkene til et billedligt udtryk.

 

Udtrykket kan være ekspressionistisk, surrealistisk, eller måske kubistisk og skiftende inden for hovedtemaer, der har appel til almene menneskelige overvejelser og oplevelser. Hun er særdeles alsidig i sit udtryk og i sin teknik.

 

I Korup Sogns Kunstforening vil Jette Bækgaard primært udstille billeder, der er inspireret af studierejser i Provence. Vi kommer til at bevæge os rundt i det pragtfulde provencalske landskab og får en masse dejlige indtryk af det provencalske caféliv.

ÅBENT DAGLIGT: TIRSDAG – FREDAG KL. 9.00-13.00
TORSDAG TILLIGE:  KL. 16.00-18.00
DEN FØRSTE TORSDAG I MÅNEDEN: KL. 9.00-13.00 OG 16.00-22.00